top of page

Projekt Afvanding

På Generalforsamlingen i april 2024 fremlagde Bestyrelsen et forslag om at fortage et analyseprojekt for områdets afvandingsproblemer. 

 

Forslaget blev vedtaget sammen med den medfølgende vedtægtsændring med stor opbakning fra de fremmødte. En del af kontingentet for 2024 er allokeret til dette projekt. 

Projektet Afvanding er afgrænset til at være et analyseprojekt.

Projektet formål er:

  - at analysere hvilke muligheder og løsninger  der findes for at løse afvandingsudfordringerne.

  - at vurdere hvilke udfordringer der kan være forbundet med løsningerne. 

 

Udfordringer kan være :

  - om det er muligt at opnå de krævende godkendelser, tilladelser etc. fra offentlige myndigheder som Kommune, Miljømyndigheder, Kystdirektorat, Fredningsmyndigheder etc. 

 - tekniske udfordringer for hvordan de forskellige løsninger kan gennemføres helt praktisk

Projektet formål er IKKE:​

- at gå i dialog med firmaer der kan give tilbud på løsningerne. 

- at gennemfør løsningerne.

Projektet er inddelt i faser:

 

 - Fase 1 er en rapport fra det rådgivende ingeniørfirma herunder screening af vandstrømning og evt.  implikationer. Er der love, regler etc. eller godkendelser der umuliggør / besværliggør projektet. (Periode: juni -> okt. 2024)

Beslutning: Bestyrelsen skal diskutere resultater og konklusioner som fase 1 indeholder. 

- Fase 2 er undersøgelse af mulige løsninger med entreprenører og det rådgivende ingeniørfirma. Planlægning, beregninger af løsningsmulighed(-er) samt disse påvirkning på området. Dertil et estimat på omkostninger og tidshorisont. (Periode: okt. 2024 -> mar. 2025)

Beslutning: Bestyrelsen skal diskutere resultater, løsninger og konklusioner som fase 2 indeholder. Dertil enten afvise eller anbefale løsninger til en generalforsamling. Hvis generalforsamlingen godkender projektet overgår det til Fase 3.

- Fase 3 er faktisk gennemførsel af projektet. Hyrer entreprenør virksomhed til udførsel. Projektstyring etc.

Kommunikation

Juli 2024

Projektbeskrivelse er fremsendt til rådgivende ingeniørfirma. Det forventes at der kan være første resultat af en screeningsproces klar til bestyrelsesmøde medio september. 

Oktober 2024

Rapport fra rådgivende ingeniørfirma DMR A/S er modtaget. Rapporten er vedlagt i højre side eller ved brug af dette link -> Rapport fra DMR A/S

​​​

Opsummering fra rapporten:

1) For at komme vandproblemerne til livs, så skal der fortages bedre afvanding af området, evt. med ekstra grøfter, rørlægning etc.

 

2) Vandet i vores område afledes via tre veje. To veje mod Sejerø Bugten og en vej mod Skovbuen (nordlige del). Se figur 1.

 

3) Vores område modtager vand fra områder nord for Gnibenvej samt fra området beliggende vest for Vejlauget, dvs. Skovbuen (sydlige del) og Strandlystgårdsvej. Så afvandingsfunktionen skal være dimensioneret til dette.

 

4) Ved 54 mm regn på en time og ved vandmættet jord, så vil ca. 50-60 % af alle grunde have vand i terrænhøjde. Se figur 2.

 

5) Ved en storm med en vandstand på 2,24 meter over normal vandstand vil hele strandområdet op til Yderland være oversvømmet. Desuden vil dele af grundene på den nedre del af Plantagevej og Dortheavej være oversvømmet. 

Overordnet konklusion: Der er nødt til at blive forbedret/udbygget afvandingskapacitet for at vandproblemerne kan reduceres.

Projekt Afvanding - fase 1 Screening (opdateret den 25. oktober 2024)

 

Bestyrelsen har hyret det rådgivende ingeniørfirma DMR til at assistere med ekspertise til Projekt Afvanding. Ingeniørfirmaet har nu udarbejdet og afleveret en ”strømningsrapport” over vejlaugets område til bestyrelsen.  

Der er bl.a. kortlagt hvor vandet kommer fra, hvor vandet løber hen og hvor vandet ophober sig. Herunder indvirkninger fra tilstødende arealer vest for Dortheavej/Plantagevej samt nord for Gnibenvej.

Rapportens indhold behandles på næste bestyrelsesmøde den 5. oktober 2024. hvorefter rapporten også offentliggøres på Vejlauget hjemmeside.

I perioden indstil bestyrelsesmøde den 5. oktober, vil der være dialog med det rådgivende ingeniørfirma DMR samt imellem bestyrelsesmedlemmerne for at afdække:

  • afklaringer af rapporten

  • eventuelle fortolkninger

 

Næste trin:

Fase 1 af projekt Afvanding indeholder udover ovenstående strømningsrapport.

Fase 2 er bl.a. undersøgelse af mulige løsninger med entreprenører samt er der love/regler etc. som evt. kan gøre løsningerne besværligere at få gennemført. Derudover estimering af løsningerne, løsningernes påvirkning på området, deres effektivitet og driftsomkostninger samt finansiering af disse.

Dette arbejde vil pågå i oktober 2024 til og med marts måned 2025.

Bestyrelsen vil derefter på et efterfølgende bestyrelsesmøde diskutere/evaluere løsningerne.

Det er pt. planen at der på den næste ordinære generalforsamling kan fremlægges forskellige løsningsforslag som skal til afstemning.

 

Fase 3 er gennemførsel af den løsning som er valgt af generalforsamlingen, såfremt at generalforsamlingen vælger at gennemføre projektet.

bottom of page