top of page

Vedligehold af veje

I perioden november 2023 - marts 2024, har der været ekstraordinært meget nedbør. Vedligeholdelse af vejene - med konstant nedbør - kunne derfor ikke løses fornuftigt.

Bestyrelsen har i marts-april 2024 genetableret standen på vejene, dertil er et årshjul for 2024 udarbejdet, således at vejene kan holdes i så god stand som muligt hele året.

Alternativer til grusveje:​

Bestyrelsen har undersøgt andre alternativer til grusveje. Et fælles problem som de undersøgte alternativer har, er at trafiksikkerheden ​bliver dårligere. Jo bedre vejbelægning, jo højere fart kører bilerne med. Bestyrelsen sætter trafiksikkerhed højest, hvor at vejbelægningen fortsat vil være grus.

Årshjul for vejvedligeholdelse

1. Udbedring af veje, vejhøvl + tromle med lastbil og traktor

  • Forhindre at huller/vandpytter opstår og vokser sig større

  • Udbedre mindre huller/vandpytter

  • Jævne veje, sikre fald

  • Hovedveje: Plantagevej + Grøftekanten

  • Stikveje: Landemærket + Femkløvervej + Dortheavej (efter behov)

 

10 gange i 2024

Nov.-Marts: En gang om måneden
April-September: Hver 1.5 måned + efter behov (bestyrelsen kontakter leverandør)

 

2. Støvbinder på veje

  • Udføres typisk 1 gang om året (sommerperioden)

  • Koster 8,15 kr. pr. kilo

  • Forventet: 2 tons (ca. 16.000 kr. pr. gang)

Påføres i juni eller juli måned i forbindelse med udbedring af veje med traktor/vejhøvl

 


3. Vejgrus + levering, lægges i 6-8 bunker langs veje

  • Sikre at beboere kan udfylde evt. opståede huller

  • Til arbejdsdage, beboere kan udbedre veje/huller

  • Placeres på udvalgte lokationer

2 gange i 2024: Juni / November

Privatvejsloven

Alle privatveje i Danmark er underlagt lovgivningen i loven om Privatveje. 

Meget kort betyder det at en hver lodsejer der har vejret (ret til at køre på en privat vej) SKAL betale til privatvejens vedligeholdelse, medmindre andre aftaler er indgået. 

Vejlauget er stiftet som en forening til at varetage vejvedligeholdelse for fællesskabet. 

Læs loven på dette link:

Privatvejsloven (danskelove.dk)

Restancer:

Såfremt at en lodsejer ikke har betalt vejbidrag, så vil blive indkrævet når grunden/huset sælges, da det er lovpligtigt at sælger skal have betalt alle restancer vedr. ejendommen ved en ejendomshandel.  

Det er ejendomsmæglernes ansvar at alle restancer medtages/afregnes for sælgers regning. 

I vejlauget afskrives restancer ikke, derfor vil vejlauget få restancer samt eventuelle renter ved et ejendomssalg.

bottom of page